Næstved Dyreklinik

Om klinikken

Klinikken

Vi er Næstved Dyreklinik – din lokale dyrlæge

Ejerskifte i Næstved Dyreklinik, men fortsat uafhængig, privat- og lokalejet

Pr. 1. juli 2025 overtog dyrlæge Mette Bournonville Bjerre Næstved Dyreklinik som eneejer. Derved fortsætter klinikken på private hænder. Mette har været en fast del af klinikken siden 2012 og medejer siden 2014.

Samtidig udtrådte Thorkild Rønhede som medejer og afsluttede sit virke som dyrlæge på Næstved Dyreklinik. Thorkild har været en stor del af klinikken i mange år, og vi ønsker ham alt det bedste fremover.

For vores klienter og patienter betyder ejerskiftet ingen ændringer i den daglige drift. Klinikken drives videre på samme adresse og med samme værdier, behandlingstilbud og personale som tidligere. Vi glæder os til at fortsætte med at tage godt imod både nye og velkendte klienter og patienter – med fokus på faglighed, omsorg og tryghed for både dyr og ejere.

Lær os at kende

Historie bag

Dyreklinikken går mange år tilbage og blev oprindeligt grundlagt af dyrlæge Anne Svenné i 1982 og dyrlæge Torben Mikkelsen kom til som kompagnon i 1987.

Anne Svenné og Torben Mikkelsen gik på pension i henholdsvis 2013 og 2014, hvorefter Mette Bournonville Bjerre og Thorkild Rønhede overtog, og klinikken fortsatte dermed på private hænder.

I 2025 blev Mette Bournonville Bjerre eneejer af Næstved Dyreklinik.

Din lokale dyreklinik i Næstved

Klinikken behandler hunde, katte, kaniner, gnavere, fugle, krybdyr og padder

Vi lægger stor vægt på at give vore klienter og patienter en personlig, omsorgsfuld og professionel behandling.

Hos os forstår vi, at det er en tillidssag at gå til dyrlæge med sit dyr. Derfor har vi fuld forståelse for, at man eventuelt ønsker at komme ind til den samme dyrlæge hver gang. Vi vil efterkomme det ønske, hvis det er muligt og beder venligst om at få det oplyst ved tidsbestilling.

Hvis din hund ikke er glad for andre hunde, kan I komme ind ad bagdøren.

Det sidste farvel kan, efter aftale, foregå i vores have bag huset.

Alle hvalpe der er blevet vaccineret på klinikken inviteres til hvalpetræf samt efterfølgende unghundekonsultation ved 6 måneders alderen.

Klinikken behandler et bredt spektrum af medicinske og kirurgiske lidelser, samt foretager:

 Udtalelser fra vores klienter

Hør om klienternes oplevelser på klinikken

Dyreklinik med særlig interesse i smådyr

Vores dyreklinik er en smådyrsklinik. Det vil sige, at det er en klinik, der kun beskæftiger sig med mindre dyr – hunde, katte, fugle, gnavere, kaniner, eksotiske dyr, krybdyr og padder. At vores dyreklinik er målrettet smådyr betyder, at vi kan yde ekstra god service til de dyr, som vi har fokus på.

Dyrlæge med alsidige behandlinger

På dyreklinikken behandler vi et bredt spektrum af medicinske og kirurgiske lidelser herunder bl.a. kastrationsterilisation og vaccination af dyr. Desuden foretager vi laboratorieundersøgelser, røntgenundersøgelser, ultralydsscanninger, adfærdskonsultationer og tandbehandlinger, herunder tandrensning til din hund eller kat med mere.

Dyreklinik med fagveterinærsygeplejerske i adfærd

Nogle adfærdsproblemer kan løses med små ændringer i hverdagen. Imens andre adfærdsproblemer tager længere tid, før man er i mål.

Det vigtigste er, at man har lyst til at arbejde med problemet.

Vores fagveterinærsygeplejerske i adfærd, Marianne Madsen, varetager alle problemer indenfor adfærd hos hund og kat.

Der findes 3 forskellige adfærdsbehandlinger på Næstved Dyreklinik:

  1. Adfærdsrådgivning ifm. anden behandling
  2. Adfærdsbehandling med standard protokol
  3. Adfærdsbehandling med individuel protokol

Stressfri dyreklinik

På Næstved Dyreklinik har vi stor viden og erfaring med at gøre besøget og behandlingen af vores patienter så stressfri som overhovedet muligt. Det gøres blandt andet ved følgende:

  • Tørklæder sprayet med feromon(Adaptil) til hunde.
  • Mulighed for at besøge klinikken via bagdør, så kontakt med andre hunde undgås.
  • Hvalpetræf.
  • Godbidder.

Vores fagveterinærsygeplejerske i adfærd, Marianne Madsen deltager løbende i kurser, så vi altid er opdateret på den nyeste viden.

 

Guldcertificeret Catfriendly klinik

På Næstved Dyreklinik har vi siden 2021 være en guldcertificeret kattevenlig dyreklinik. Det indebærer blandt andet følgende tiltag:

  • Særlig plads til katte i venteværelset, sprayet med det beroligende duftferomon, Feliway.
  • Duftbrik med Feliway påsættes transportkasse, så transporten hjem måske kan blive mere beroligende.
  • Separat indlæggelse kun til katte.
  • Godbidder.

 

Har du spørgsmål til os?

Skriv til Næstved Dyreklinik i dag

Skulle du have spørgsmål, eller ønsker du råd eller vejledning, er du meget velkommen til at kontakte os. Udfyld formularen med dine spørgsmål, og vi vil besvare din henvendelser snarest muligt. Du er også velkommen til at ringe til os, hvis du ønsker at bestille tid.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn*